Artikel af Suzi Christoffersen, stifter af Closed Loop og Rikke Haurvig, Closed Loop

Skal vi satse på et dansk hamp-eventyr?

Kan vi få en 100 % dansk værdikæde med hamp produktion?

Hamp har potentiale til at blive Nordens supermateriale i tekstil og modebranchen, og drive vækst og udvikling på tværs af industrier. Undersøgelser viser, at hamp har et meget lavt fodaftryk på miljøet og, at hele planten kan anvendes på tværs af industrier som alternativ til nogle af de mest gængse og ressourcekrævende materialer, vi bruger i dag, uden at kvalitet og egenskaber går tabt.

En ny nordisk fortælling om kulturarv og innovation
Hamp er blandt de ældste naturlige fibre, og nordisk design har dybe rødder i anvendelsen af hamp, fordi planten kan dyrkes i vores forholdsvist kolde klima. Desværre er produktionen og knowhow gået tabt i Norden. Sammenlignet med fx bomuld – som er det mest anvendte naturmateriale – kræver hamp hverken ikke kunstvanding, kemikalier eller pesticider.

Nordens nye guld?
Hamp er blandt de ældste naturlige fibre, og nordisk hamp minder kvalitetsmæssigt meget om bomuld, men har et meget lavere fodaftryk på miljøet. Analyser viser, at materialevalg og produktionsmetoder udgør ca. 40% af et produkts samlede aftryk på miljøet. Hampens positive indvirkning på miljøet betyder, at der er et stort potentiale for, at hamp kan blive Nordens nye guld.

For at hamp kan være et godt alternativ til mere ressourceintensive materialer, er det afgørende, at den ikke påvirker miljøet negativt igennem sin værdikæde. Til illustration kan man forestille sig, en T-shirt der er fremstillet af få ressourcer, men kun kan bruges én gang, inden den er slidt. I et sådan tilfælde er de ressourcer, der er anvendt til at lave T-shirten ikke anvendt særligt effektivt eller bæredygtigt, sammenlignet med en T-shirt der kan bruges i flere år.

Analyser bekræfter dette og fastlægger, at op til 40% af et produkts samlede aftryk på miljøet sker i selve brugsfasen. Hamp performer lige så godt eller bedre end bomuld på industriens gængse kvalitetsparametre– fx slides hamp mindre under vask og pleje, hvilket kan påvirke produktets levetid i en positiv retning. Et område skal man dog være opmærksom på; hamp har en højere tendens til pilling (hvor stoffet bliver loddent og nulret), og det vil kræve teknologisk udvikling at hindre dette.

Danmark som front runner i bæredygtig tekstilproduktion
Udover hampens tendens til pilling er der yderligere et område, vi skal have fokus på i udviklingen af hamp-materialet; Hamp er ressourceintensiv i den fase, hvor det skal nedbrydes, og omdannes til en fiber. Der skal derfor arbejdes på innovative løsninger og Danmark er stærk på enzymteknologi, der kan imødegå problemerne på begge områder. En udvikling af den danske hampproduktion vil dermed også skabe vækst i andre danske industrier. En direkte afledt effekt af at investere i at genoptage en dansk hampproduktion er grønne arbejdspladser, eksport og vækst. Udover at være en meget interessant fiber for tekstilindustrien har hampen også den fordel, at hele planten kan anvendes på tværs af industrier, fx til biobrændsel, kompositter til bilindustrien, varme- og lydisolerering, dyrestrøelse, papir og listen kunne fortsætte.

Danmark kan med andre ord blive front runner ift. en bæredygtig industri, der kan substituere ressourceintensive materialer på tværs af industrier. Mode- og tekstilvirksomheder efterspørger lokale materialer og produktion, de ønsker at brande sig og fortælle vores nordiske historie. Men tekstilindustriens materialer er lige nu ikke nordiske, og i stort omfang ikke engang europæiske. Hamp et miljømæssigt godt alternativ til industriens mest anvendte tekstiler, og hampen har potentiale til at føre os tilbage til vores arv, og den historie, som er så vigtig at fortælle for at gøre os unikke i vor tids konkurrenceprægede og globale markeder – hvad enten man vil fortælle en social, miljømæssig eller samfundsmæssig historie.

Læs evt. mere i denne rapport om anvendelsen af bæredygtig hamp som
tekstilmateriale. Et samarbejde mellem Lifestyle and Design Cluster, Danish
Fashion Institute, Teknologisk Institut og Via Design.