Verdensmålene er rammesættende – men hvordan udvikler vi bæredygtigt?

Af Emilie L. Faurholdt, Konsulent, Carve Consulting

Med verdensmålene for bæredygtig udvikling, Sustainable Development Goals (SDG-erne), har vi fået sat ord – og billeder – på de største globale udfordringer. De 17 nye mål (og 169 underliggende delmål) omhandler emner som fattigdom, sult, ligestilling, bæredygtig forvaltning af og adgang til vand og energi, bæredygtigt forbrug samt globale partnerskaber for bæredygtig udvikling.

Sammenlignet med MDG-erne, Millennium Development Goals, som har været retningsgivende for internationalt udviklingsarbejde i perioden 2000 til 2015, så har SDG-erne et langt bredere sigte. Målene er universelle og gældende for alle verdens lande – ikke blot udviklingslandene – og så omhandler de social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed.

Derudover blev SDG-erne udformet i en langt mere involverende proces, end hvad var tilfældet for MDG-erne, og i samarbejde mellem nationer, virksomheder og civilsamfund. Erhvervslivet spiller en væsentlig rolle for at kunne opnå målene, dels som strategiske samarbejdspartnere for civilsamfundet, dels som leverandører af bæredygtige løsninger.

Mange er godt i gang – men er indsatsen solid?
Det må derfor ses som en god nyhed, at adskillige virksomheder allerede har taget SDG-erne til sig og er begyndt at integrere dem i deres arbejde med samfundsansvar.

Når det er sagt, så bærer vi – CSR-praktikere og rådgivere – et ansvar for at bidrage til, at SDG-erne ikke udvander CSR-indsatsen, hvilket kunne komme til udtryk som en slags SDG-washing. I stedet skal de bruges til at styrke det strategiske CSR-arbejde ved at rammesætte og inspirere til indsatser, der bidrager til at løse konkrete globale udfordringer.

Som eksempler på, hvordan SDG-erne kan bruges til at rammesætte CSR-indsatsen, kunne SDG nr. 12 om Responsible Consumption fx inspirere til en virksomhedsindsats for reduktion af madspild eller til bedre affaldshåndtering, så mængden reduceres og en større andel genbruges og genanvendes. Ligeledes kunne SDG nr. 7 om Clean Energy inspirere til forretningsudvikling af energitjenester, med fokus på vedvarende energi, energieffektivitet og adgang til elektricitet i særligt fattige områder.

Med SDG-erne har virksomhederne fået den strategiske ramme, som de kan bruge til at fokusere deres indsats, så de leverer størst mulig positiv påvirkning på baggrund af deres produkter, services og geografiske beliggenhed. Men målene beskriver ikke de politikker og processer, som skal være på plads, for at virksomheder kan håndtere deres potentielle og aktuelle negative påvirkninger på mennesker og miljø.

Det skal gerne hænge sammen
Det har vi heldigvis andre internationale standarder der gør, såsom FN’s Global Compact, OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder og FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv (UNGP). Kernen i en solid CSR-indsats må stadig være at have grundapparatet på plads, dvs. vi skal udarbejde politikker for samfundsansvar, implementere due diligence processer, håndtere negative påvirkninger, sikre klageadgang, inddrage relevante stakeholders samt dokumentere og kommunikere om status på målopfyldelse.

I figuren herunder ses, hvordan SDG-erne og de internationale standarder spiller sammen og kan skabe grundlaget for en CSR-indsats, der gavner forretningen og samfundet.

skaermbillede-2016-09-13-21-51-54

SDG-kompasset, udviklet af Global Reporting Initiative (GRI), the World Business Council for Sustainable Development (WBCSD) og Global Compact, er et glimrende værktøj for de virksomheder, som ønsker at arbejde CSR-strategisk med SDG-erne. Kompasset vejleder om, hvordan man minimerer negative og maksimerer positive påvirkninger på målene og så er der en online indikatordatabase, som kan bruges til dokumentation og rapportering.

SDG-erne og internationale standarder for samfundsansvar bør med andre ord ses som indbyrdes forbundne. Sammen kan de skabe et solidt grundlag for en CSR-indsats, der på den ene side åbner for nye forretningsmuligheder, som bidrager til den globale dagsorden for bæredygtig udvikling, og på den anden side klæder virksomheder på til at håndtere deres potentielle og aktuelle negative påvirkninger på miljø og mennesker.

Som udtrykt af Ban Ki-Moon, FN’s Generalsekretær: “In short, companies must not make our world’s problems worse before they try to make them better.”